For at skabe opmærksomhed omkring mit Kunstprojekt tog jeg for alvor fat i de sociale medier, især Facebook. Jeg havde haft en forestilling om at projektet kunne interessere mange, selvom det ikke var alle der troede på det. De der var på strandene oplevede mit arbejdssted i det fri spontant, men efterhånden begyndte folk at komme fordi de havde set mine opslag på Facebook.
I processen blev jeg spurgt om hvem der havde fundet på at jeg skulle lave dette projekt. Det var min egen idé som kom til verden da alt blev aflyst, jeg skulle bl.a. have deltaget i et stort kunstprojekt på søerne i Viborg sammen med andre nordiske kunstnere. Naturen viste vej til ny inspiration, man kan ikke tillade sig at stagnerer som kunstner. Heldigvis var det ikke en øde ø jeg havde sat i vandet, interessen var overvældende. Det var meget spændende at tale med så mange forskellige mennesker i alle aldre, der alle havde kærligheden til naturen til fældes. I mit kreative arbejdsliv betød COVID-19 at jeg kunne prøve at kontroller alting eller prøve at svømme….