Lige fra starten fik jeg besøg af borgerne fra Sangstrup. Rygtet om at der sad en kunst og malede deres klint havde spredt sig med lynets hast. Snart forstod jeg hvor eksotisk et sted jeg opholdt mig og historierne var mange. Der var historien om bonden der genrationer tilbage havde arbejdet med sit hestespand på markerne der grænsede op til klinten. Hestene var blevet forskrækkede, måske var en hare pludselig sprunget frem omkring deres hove. Hestene stak af og snart forsvandt de ud over klintens kant. Da bonden kom ned på stenstranden kom hestene løbende imod ham, de stærke dyr havde klaret det store spring. Men siden den dag stoppede de altid op midt på marken, aldrig mere kunne bonden få dem i nærheden af klintens kant.
Norddjurslands Kyst – Det store spring
